Bæredygtighedspolitik

INDLEDNING

Formålet med denne politik er at sikre, at vores fortsatte vækst og udvikling bygger på ansvarlighed, er økonomisk fornuftig og skaber værdi for virksomheden, kunderne, medarbejderne og samfundet som helhed. Det er vores ambition at skabe konkurrencefordele og differentiere os på markedet ved at udvikle bæredygtig emballage.

 

Politikken understøtter rammerne for vores forretning, der integrerer hensyn til god forretningsetik, menneskerettigheder, sociale og miljømæssige anliggender samt forebyggelse af korruption og konkurrencebegrænsende adfærd.

 

ANSVARSOMRÅDER

Denne politik omfatter følgende ansvarsområder:

  • Sikre en organisationsstruktur, der afspejler roller og ansvarsområder med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling af produkter og aktiviteter.
  • Overholde alle gældende love, regler og aktuelle branchestandarder og igangsætte tiltag, der går  ud over gældende lovgivning.
  • Sikre en sund og sikker arbejdsplads med fokus på respekt for vores kultur, trivsel og medarbejderudvikling.
  • Integrere miljøhensyn i vores aktiviteter og konstant stræbe efter at minimere vores indvirkning på miljøet – fra råmaterialer til slutningen af produkternes levetid.
  • Fastsætte og kommunikere forventninger til virksomhedsstandarder med det formål at påvirke forhold hos leverandører gennem hele forsyningskæden, f.eks. i forbindelse med overholdelse af lovkrav, antikorruption, miljø, arbejdsmiljøforhold og ansættelsesforhold.
  • Fastsætte procedurer for styring og måling af vores fremskridt på vej mod bæredygtig udvikling.
  • Kommunikere åbent om vores engagement og vores resultater inden for bæredygtig udvikling af produkter og aktiviteter.