Faerch har overtaget CGL Pack


I forlængelse af meddelelse dateret 7. maj 2018 offentliggør Faerch, der er den førende europæiske leverandør af plastbakker til fødevareindustrien, herved sin overtagelse af CGL Pack fra PSB Industries i Frankrig. Omfattede af handlen er de to fabrikker i Annecy og Lorient samt CGL Packs hovedkontor i Annecy med tilknyttede markedsføringsaktiviteter.

 Overtagelsen finder sted blot otte måneder efter, at den private kapitalfond Advent International overtog Faerch. Dette ejerskab har åbnet en række muligheder for fortsat udvikling og fremskyndet 
Faerchs internationale ambitioner gennem opkøb og organisk vækst.

"Én af topprioriteterne var en styrkelse af vores tilstedeværelse i Frankrig gennem udvidelse med lokale  produktionsfaciliteter og forstærkelse af salgsstyrken. Det glæder os oprigtigt, at vi langt om længe fandt det helt rigtige ny medlem af Faerch Group. Overtagelsen danner et glimrende udgangspunkt for den fortsatte udvikling af vores franske aktiviteter. Én konsekvens er, at vi forudser en betydelig vækst i regionen, og der er derfor allerede mærkbare investeringer i CGL Pack i støbeskeen," fortæller Lars Gade Hansen, der er administrerende direktør for Faerch Group.