Muligt at sortere sort CPET i blandet plastaffald

 

Som den første i verden har Færch A/S gjort det muligt for genbrugsvirksomheder at sortere sort CPET i blandet plastaffald.
 
Førende emballagevirksomhed udvikler sort CPET, som kan registreres af lysteknologien NIR (Near InfraRed).
 
Med det formål at revolutionere plastemballage- og genbrugsindustrien har Færch A/S i Danmark udviklet et sort CPET-materiale (crystalline polyethylene), som kan registreres af NIR-sensorer. Dette væsentlige skridt vil gøre det muligt for genbrugsvirksomheder for første gang nogensinde at sortere sort CPET i blandet plastaffald. 
 
Færch – en af de førende europæiske producenter af high performance plastemballage til fødevareindustrien – har udviklet et nyt sort CPET-materiale i samarbejde med interessenter som WRAP, Nextek, Titech, Eurofins og førende supermarkeder i Storbritannien.
Jesper Emil Jensen, Senior Manager hos Færch A/S, siger: “Færch Plast forsker hele tiden i de råmaterialer, de bruger, og i løbet af de sidste 12 måneder har virksomheden været stærkt involveret i et projekt med det formål at gøre sorte bakker mere genanvendelige."
 
“Indtil nu har genbrug af sort CPET ikke været muligt, da det ikke registreres af de  NIR-sensorer, som de fleste genbrugsvirksomheder anvender. Det har været et kompliceret projekt, fordi det nuværende pigment både er godt til det, det gør, og også den billigste form for sort farve, der findes på markedet. 
Jesper konkluderer: “Men jeg er meget glad for at kunne meddele, at efter mange test og forsøg med forskellige farvestoffer og pigmenter har vi nu som de første i verden en genbrugsløsning, der er omkostningsbesparende, æstetisk at se på, og som fungerer.”
 
Færch sigter mod at blive en nul spild-virksomhed. I øjeblikket bruger virksomheden ca. 99 % af sine råmaterialer direkte i produktionsprocessen, og resten sendes til genbrug eller genvinding af energi. 
 
Siden 1997 har vi implementeret en række store miljø- og energiprojekter med henblik på at reducere både miljøpåvirkningen og produktionsomkostningerne. Virksomheden har forpligtet sig til at gå videre med alle de forslag til forbedringer, som har en tilbagebetalingstid på mindre end fire år.
 
Indtil videre har det resulteret i 33 energiprojekter, som til sammen har givet energibesparelser på 21 mio. kWh om året svarende til det årlige elektricitetsforbrug i 4.700 husholdninger. Kort sagt, Færch har reduceret sit energiforbrug med en tredjedel og sit plastaffald med 75 %.
 
Siden Færch blev etableret i 1969, har virksomheden opbygget et uforligneligt ry inden for plastemballageprodukter i topkvalitet, hvor vi leverer et bredt sortiment af beholdere og bakker fremstillet af PS, CPET, APET, PP, PLA, MAPET® og AMPET® til de mest eksklusive kunder inden for færdigretter, fersk kød, kolde fødevarer og snacks og lignende fødevarevirksomheder.