Ny dual colour-emballage giver færdigretter synlighed på butikshylderne

 

Med nye tofarvede bakker til færdigvareretter i tilbyder Færch fødevareproducenterne unikke muligheder for differentiering på hylderne.
 
Dual colour-emballagen tåler temperaturer fra -40 til +220 grader, så den samme emballage kan benyttes fra fryser til ovn – og helt ind på middagsbordet.
 
Kampen for at få forbrugerens fokus i detailhandlen er en tilbagevendende problemstilling for fødevareproducenterne. Synlighed er lig med mersalg, og den udfordring får nu Færch til at byde ind med en ny emballage, som giver færdigvareretter en tydeligere fremtræden i butikkerne.
 
Den nye emballage har fået navnet dual colour, og som navnet antyder, byder den på et nyt, tofarvet design med én farve på indersiden og en anden på ydersiden. Materialet er PET (Polyethylene Terephthalate), og bakkerne fås i et bredt udvalg af farvekombinationer, størrelser og udformninger. Ud over standardfarverne kan dual colour også laves i specialtilpassede farvekombinationer til f.eks. kampagner – eller til kunder, der blot ønsker et mere individuelt udtryk.
 
Funktionelle fordele og branding
 
“Vi er gået efter at udvikle en emballage, som giver fødevareproducenterne nogle klare fordele – både når det gælder rent funktionelle egenskaber og muligheden for tydelig produktbranding,” forklarer Senior Manager Jesper Emil Jensen fra Færch. ”Producenterne bruger mange ressourcer på at udvikle de rigtige fødevareprodukter, så emballagen skal selvfølgelig også afspejle den investering og bidrage til, at produktet får den fortjente opmærksomhed i butikkerne, hvor kunden skal træffe sit valg.”

Da dual color-bakkerne tåler temperaturer fra -40 til +220 grader, kan de gå direkte fra fryser til ovn, og helt ind på middagsbordet.

“Vi oplever at forbrugerne i stigende grad efterspørger emballage, som de kan stille direkte på bordet. På den måde slipper man for fade og skåle, som skal vaskes op efterfølgende, og det tæller for mange familier i en travl hverdag. Så dual colour kan i sidste ende også være med til at gøre måltidet lidt lettere for forbrugeren,” slutter Jesper Emil Jensen.