Nye emballageløsninger med innovativt genluksystem

 

Innovative genlukløsninger giver reducerede omkostninger og produktfordele.
 
Som et led i den nuværende plan om øget fokus på markedet for kolde fødevarer og snacks har Færch udviklet en ny innovativ emballageløsning, kaldet Re-Lock.
 
Re-Lock er udviklet af designteamet hos Færch, og konceptet består af en genluk-løsning med integreret forseglingsfilm i stedet for forseglingsfilm og et separat låg.
 
Konceptet giver nye muligheder for MAP-forsegling (modificeret atmosfærisk pakning) i kombination med en genluk funktionalitet. Re-Lock konceptet kan kombineres med en lang række forskellige bakkeformer og størrelser.
 
 
Løsningen reducerer plastforbruget, omkostninger samt giver en mere miljøvenlig emballage, da det ikke længere er nødvendigt at bruge plastfolie til formgivning af separate eller hængslede låg for genlukning.
 
Re-Lock er fremstillet af materialet APET (amorphous polyethylen terephthalat) og er på grund af materialets gennemsigtighed særligt velegnet til kolde fødevarer og snacks såsom frugt, salat, dips, pålæg og generelt til fødevarer, hvor forbrugerne skal kunne se indholdet.
 
Det nye genluksystem består af tre varianter, der alle er designet til at gøre det nemmere for forbrugeren dels at åbne forseglingsfilmen og efterfølgende at genlukke emballagen.
 
Afhængig af hvilken af de tre lukningsmuligheder der anvendes, kan forbrugerne lukke produktet igen ved at klikke en flig, der sidder på folien, på plads eller skubbe fligen gennem en allerede skåret åbning i emballagen.
 
Senior Manager Group Product Marketing, Jesper Emil Jensen fra Færch kommenterer: “Hvis fødevaren fra en genlukkelig emballage ikke spises på én gang, vil forbrugerne nu have mulighed for at lukke bakken igen og gemme den til senere uden at skulle bruge f.eks. et låg, plastfolie eller sølvpapir.” - og fortsætter: ”Re-Lock giver producenten en ny mulighed for at kombinere MAP-forpakning og genluk funktionaliteten, hvilket er en stor fordel indenfor convenience food sektoren”.
 
Siden Færch blev etableret i 1969 har virksomheden opbygget et godt ry indenfor plastemballageprodukter i topkvalitet ved at tilbyde et bredt sortiment af beholdere og bakker fremstillet af PS, CPET, APET, PP, PLA, MAPET® og AMPET® til kunder indenfor færdigretter, fersk kød, kolde fødevarer og snacks samt andre fødevarer.