Faerch indleder eksklusive forhandlinger om overtagelse af CGL Pack

07.05.2018

Den førende europæiske leverandør af bakker til fødevarebranchen Faerch, som har hovedsæde i Holstebro, overvejer at styrke sin position som en vigtig leverandør til den ekspanderende globale fødevareindustri ved at indgå endelige eksklusive forhandlinger om at købe CGL Pack fra PSB Industries i Frankrig. Handlen forventes afsluttet inden udgangen af juli 2018.

CGL Pack er en del af den børsnoterede PSB Industries Group i Paris med virksomhed inden for emballage og specialkemikalier. Virksomhedens emballageproduktion fremstiller tilpassede emballageløsninger af høj kvalitet inden for fødevarebranchen, sundhedspleje og forbrugerprodukter. Handlen omfatter aktiviteterne på to franske produktionsanlæg i Annecy og Lorient samt CGL Packs hovedkvarter i Annecy og de tilknyttede kommercielle aktiviteter.

Styrket position

Transaktionen finder sted blot otte måneder, efter den private investeringsfond Advent International, har opkøbt Faerch. Et ejerskab, der har skabt en række muligheder for yderligere udvikling og styrkelse af Faerchs ambitioner på det internationale marked gennem opkøb og organiske vækstinitiativer.

"Vi er imponerede over den omfattende produktportefølje hos CGL Pack og deres innovative designevner. Faerch har en lang historie på det franske marked, og vi mener, at kombinationen med CGL Pack vil være en fremragende mulighed for begge parter, da det skaber et meget stærkere grundlag for at levere et bredt produktsortiment af høj kvalitet til vores kunder. CGL Packs omdømme og ry er imponerende," siger CEO hos Faerch A/S Lars Gade Hansen.

"Faerch har i de seneste år præsteret en organisk vækst over markedsniveau som et resultat af vores strategi for kontinuerlig produkt- og teknologiinnovation. Det har i mange år været altafgørende for Faerch at have en lokal føling med det franske marked. Med de to CGL Pack-anlæg i Frankrig vil denne strategiske parameter for vækst være opnået. Vi mener, at dette vil styrke vores position yderligere i Frankrig, men også i nabolandene."

"CGL Pack er en stærk virksomhed med de bedste designkompetencer i klassen, stærke produktionsmuligheder, der leverer innovative produkter til de segmenter, vi henvender os til. CGL Packs produktportefølje er en unik blanding af tilpassede kundeløsninger og "standardløsninger", som sælges til franske blue-chip-kunder. I kombination med Faerchs førende position inden for færdigretter og proteinsegmentet vil konsolideringen skabe en meget stærk portefølje. Udover fødevaresektoren har CGL Pack en afbalanceret portefølje med emballageløsninger inden for både sundhedspleje og forbrugsvarer. Det er interessante segmenter med vækstpotentiale, som Faerch er ivrig efter at forfølge og videreudvikle," siger CEO hos Faerch A/S Lars Gade Hansen.

Handlen er underlagt sædvanlige kontraktbetingelser og forventes afsluttet inden udgangen af juli 2018.