Faerch UK går fra sort CPET til nyt og banebrydende materiale

26.06.2019

Faerch UK introducerer gennem virksomhedens nye produkt Evolve by Faerch en løsning på den britiske udfordring med genanvendelse af sorte bakker. Dette sker som en del af virksomhedens rejse mod at etablere sig som en cirkulær virksomhed.

Evolve by Faerch er fremstillet af op mod 70% genanvendt PET-materiale i gennemsnit, og anvender unikt PET med blandede farver til attraktiv fødevareemballage. Da produkterne er fremstillet af en naturlig blanding af genanvendt PET, vil deres farve variere. De varierende farvepaletter gør det muligt for forbrugerne at se, at produktet er genanvendt og cirkulært. Evolve-bakkerne detekteres pålideligt af den eksisterende sorteringsinfrastruktur i Storbritannien og returneres til den blandede affaldsstrøm, hvor de kan genanvendes igen og igen til nye produkter med godkendt fødevaresikkerhed.

Detailhandlens interesse i Evolve er stor, da den offentlige efterspørgsel efter bæredygtige og cirkulære produkter er kraftigt stigende. Evolve overholder de strengeste fødevarebestemmelser for beskyttelse af fødevarer inden for hele temperaturområdet mellem -40 C og + 220 C. Det overgår alternative emballagematerialer, især med hensyn til fødevaresikkerhed, andel af genanvendt materiale og genanvendelighed.

Spencer Johnston, regional administrerende direktør for Færch UK og Irland, siger: "Evolve tilbyder forbrugerne en færdigretbakke, der er fremstillet af genanvendt materiale, som kan genanvendes igen og igen. Det er et vigtigt skridt fremad på emballageområdet, som gør at forbrugerne kan skifte til en bæredygtig løsning."

Detailhandlere, der skifter til den nye produktlinje, kan tilslutte sig et innovativt genindvindingsprogram, som tilbydes af Faerch: En mængde, der svarer til de Faerch-bakker, som en detailhandler sælger gennem sine butikker, vil blive indkøbt som genanvendt materiale lokalt i Storbritannien og brugt til nye fødevarebakker på et af Faerchs produktionsanlæg.

Faerch har taget en aktiv rolle i plastdebatten ved at drive branchen i retning af at gøre fødevareemballage cirkulær. Evolve er en del af rejsen, da den tilbyder fuld genanvendelighed og levering af markedets største andele af genanvendt materiale. Faerch er drevet af 100% bæredygtig grøn energi og er den eneste producent af fødevarebakker, som har investeret i og ejer sit eget genindvindingsanlæg.