Nyt sortiment af genanvendte mono-PET Eco HotPro-produkter til mejerimarkedet, der kan modstå høj sterilisering ved højre temperaturer

19.01.2021

Faerch har taget endnu et vigtigt skridt på vejen mod at forsyne mejeribranchen med cirkulære emballageløsninger. Faerch har en lang historie inden for innovation af materiale og design. Virksomheden lancerer nu sit nye Eco HotPro-produktsortiment, som består af cirkulære fødevarebøtter fremstillet af mono-PET. Emballagen er designet til varme retter og udviklet til at kunne klare sterilisering ved høj temperatur (HTS).


Muligheden for sterilisering ved høje temperaturer er en vigtig funktion inden for mange kategorier af mejeriprodukter. Emballagen til disse produkter skal kunne modstå temperaturer på op til 120 grader. Det nye Eco HotPro Pot-sortiment er baseret på Faerchs gennemprøvede og førende CPET-teknologi, som opfylder disse krav, samtidig med at det helt cirkulært. Eco HotPro-bøtter er fremstillet af op mod 75 % genanvendt materiale, uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden eller andre funktionelle egenskaber. Efter brug kan de genanvendes et uendeligt antal gange til nye emballageprodukter af samme fødevarekvalitet.


PP har hidtil været et meget anvendt materiale til mejeriemballage, da det giver mulighed for sterilisering ved høje temperaturer. Det er dog på ingen måde et cirkulært emballageprodukt. Ligesom PS skal PP-produkter af hensyn til fødevaresikkerheden være fremstillet af 100 % nyt materiale. Desuden kan de kun anvendes til non-food, hvilket går imod de grundlæggende principper for cirkulær økonomi. PP og PS påvirkes i stigende grad af den lovgivning, der er indført i hele Europa for at støtte overgangen til cirkularitet. Som i andre lande vil PP blive pålagt afgift for plastemballage, der ikke overholder kravet om minimum 30 % genanvendt materiale i emballage med direkte fødevarekontakt. I Storbritannien træder afgifterne i kraft fra april 2022.


Med den nye produktfamilie Eco HotPro Pot kan kunderne vælge mellem et stort udvalg af former, størrelser og farver, herunder hvid. Eco HotPro kan også kombineres med det unikke, prisbelønnede Evolve by Faerch-koncept, hvor der ikke tilføjes supplerende farver til det genanvendte materiale, som bøtterne er fremstillet af. Det skaber varierende materialefarver, som afspejler den specifikke sammensætning af genanvendte materiale, som et bæger er fremstillet af. Det betyder, at forbrugere straks opdager emballagens cirkulære egenskaber.


"Vigtige aktører i den europæiske mejeribranche tager deres ansvar meget alvorligt i kampen for mere bæredygtige emballageløsninger. I betragtning af de store produktmængder og høje krav til funktionaliteten, f.eks. sterilisering ved høje temperaturer, er overgangen til cirkulær emballage dog ikke nogen nem opgave," siger Spencer Johnston, administrerende direktør for Faerch UK.


"Vi er stolte af, at vi kan bidrage med introduktionen af vores Eco HotPro Pot-sortiment, så mejerierne kan skifte til ægte cirkulære emballageløsninger," fortsætter han. "For os er cirkulær fødevareemballage ikke en fjern fremtidsvision, men derimod virkeligheden allerede i dag: Vi fremstiller beholdere til fødevarer af brugt materiale, som vi genanvender til fremstilling af materiale i fødevarekvalitet. Det gør vi hver eneste dag i industriel skala," afslutter han.


Lanceringen af Eco HotPro-produktsortimentet er en del af et bredere produktudviklingsprogram, som har til formål at fremme overgangen til cirkulær fødevareemballage. Faerchs portefølje af bæredygtige materialer og produkter vokser hele tiden. Faerch har allerde lanceret en række produktsortimenter, som er fremstillet af op til 100 % genanvendt materiale. Porteføljen vil løbende blive udvidet i løbet af 2021. Faerch erstatter i stigende grad rPET, der er fremstillet af genanvendte flasker, med genanvendt materiale fra fødevarebakker for at udnytte denne værdifulde ressourcepulje. På sit integrerede genindvindingsanlæg i Holland genanvender Faerch hver måned mængder svarende til 25 millioner rPET-bakker, og antallet stiger fortsat.

Du kan få flere oplysninger ved at kontakte din lokale salgsrepræsentant her