Faerch køber den førende genindvindingsvirksomhed 4PET Group

12.02.2019

Faerch lukker materialekredsløbet for plastikbakker med købet af den hollandske virksomhed 4PET Group, en førende folieproducent med unikke genanvendelsesmuligheder. Med overtagelse bliver Faerch en af verdens første plastemballageleverandører med en integreret cirkulær økonomi for genanvendelse af fødevarebakker i industriel skala. Det integrede system sikrer, at plastemballage forvandles til en ressource.

"Faerch har i årevis fremmet bæredygtigheden, og alle vores produkter er designet til genanvendelse. Overtagelsen af 4PET Group er en enestående mulighed for at lukke materialekredsløbet og tage endnu et stort skridt i retning af bæredygtighed. Med den moderne infrastruktur som 4PET benytter til at sortere og behandle kasserede plastbakker kan vi omdanne brugte bakker til råmaterialer, der kan bruges i nye produkter af fødevarekvalitet," siger Faerchs administrerende direktør Lars Gade Hansen. 

Et gennembrud i industriel skala 

"Det genindvindingssystem, som 4PET Group tilbyder, er et innovativt industrielt gennembrud i vores overgang til en bæredygtig cirkulær økonomi. Det giver os mulighed for at tage ansvar for genindvindingsfasen for vores bakker," tilføjer Lars Gade Hansen. 

4PET Group er en førende europæisk materialespecialist inden for PET-folie og genanvendelse af materiale af fødevarekvalitet. Med 200 medarbejdere på fire lokationer havde virksomheden en omsætning på mere end 50 millioner Euro i 2017 og vokser fortsat hurtigt. 4PET Group ser frem til fortsat at betjene sine eksisterende såvel som nye kunder under ledelse af sine nye ejere.

"I mange år har vi tilbudt 'flaske til flaske'-løsninger, samtidig med at vi har oplevet en stor vækst på markedet for PET-bakker. Vi er meget glade for, at vi er blandt de første til at tilbyde en industriel 'bakke til bakke'-løsning. Med vores skræddersyede teknologi genanvender og forarbejder vi PET i alle farver, herunder sort emballage," siger Jean-Loup van de Wiele, som er medgrundlægger og CEO hos 4PET Group. Hans medgrundlægger og CFO Hans Kuipers tilføjer: "Vi er glade for at kunne slutte os til Faerch, da det giver os mulighed for at styrke vores vækst og i fællesskab fortsætte vores strategi med at tilbyde genanvendte materialer til vores kunder. Vores kunder vil opleve et endnu højere niveau af dedikation og service fremover." De to grundlæggere vil fortsat eje en betydelig del af aktierne og fortsætte med at drive virksomheden.