CPET og PP
Sikker, cirkulær og effektiv
emballage til færdigretter
Ændringer i livsstil, spisemønstre og demografi skaber nye mønstre i forbrugernes adfærd og præferencer. Efterspørgsel fra travle forbrugere er stigende, og det skaber vækst i salget af færdigretter. Forbrugerne ønsker, at deres mad skal serveres hurtigt, og at den skal være god, frisk og sikker. Samtidig vokser den globale bevidsthed om madspild og klimaændringer. Som førende leverandør inden for innovativ fødevareemballage har vi fokus på at designe sikre og cirkulære emballageløsninger til fødevarer. Vores CPET- og PP-emballage til færdigretter er designet, så du kan levere færdigretter, der matcher dine kunders behov.
Dit færdigretprodukt skal til enhver tid være sikkert. Hos Faerch går vi aldrig på kompromis med fødevaresikkerheden eller andre funktionelle egenskaber. Vores emballageløsninger til færdigretter er designet til at beskytte fødevarer inden for et bredt temperaturområde og overholder de strengeste bestemmelser om fødevaresikkerhed. Vores bakker er designet til at øge holdbarheden af dine færdigretprodukter og forebygge madspild gennem effektiv fysisk beskyttelse. Derudover appellerer bakkernes flotte design til forbrugerne på salgsstedet og tilbyder dem fordele som f.eks. praktisk anvendelse direkte fra ovn til bord. For at gøre din virksomhed konkurrencedygtig er vores emballageløsninger til færdigretter særligt udviklet til at optimere din driftseffektivitet og mindske tabt fortjeneste i produktionen.